Til maj bliver der vedtaget en ny europæisk persondataforordning. Der vil dog være en lang periode til at sætte sig ind i og gøre klar til at kunne overholde de nye regler, idet de først træder i kraft i 2018.
Til gengæld vil loven skulle overholdes fra dag et. Ellers vanker der store bøder.
Det fortalte, advokat fra Horten Advokater, Heidi Steen Jensen, på et seminar i denne uge, arrangeret af Danske Medier.
”Man opererer med maximumbøder, så det er selvfølgelig ikke sikkert, det er det man skal betale. Men beløbene er større end vi har været vant til: Enten 10 mio. euro eller 2 procent af virksomhedens omsætning. Eller de virkelig slemme bøder: 20 mio. euro eller 4 procent af virksomhedens globale omsætning,” sagde Heidi Steen Jensen til de knap 100 deltagere, der kom fra medier, virksomheder og mediabureauer.
Udover at bøderne som udgangspunkt bliver større end vi er vant til nu, så bliver kravene også skrappere.
Ikke så mange nye områder
Til gengæld er der ikke så mange nye områder, der lovgives om og derfor er det en god ide at sætte sig ind i de eksisterende regler, hvis man ikke allerede har gjort det, sagde flere af oplægsholderne på seminaret, for på den måde er man godt forberedt til de nye regler.
To virksomheder – TV 2 og GroupM – fortalte, hvordan de hver især er i gang med at forberede sig.
Hos TV 2 – fortalte Head of Business Development, Jacob Zeeberg – har man inden for det seneste halvandet år igangsat en proces for at få styr på omgangen med data. Det betyder, at man har ansat 7-8 medarbejdere, der dedikeret tager sig databehandling, nemlig tre it-medarbejdere, tre analysemedarbejdere og halvanden jurist.
COO og digital direktør Paw Saxgren fra GroupM kom ind på, at der med den nye forordning bliver fokuseret mere på samtykke end med den nuværende lovgivning, og at det derfor handler om fremadrettet at indhente de rigtige samtykker.
”Det gør man ikke ved at snige noget ind ad bagdøren. I stedet skal man lave nogle koncepter, hvor man giver noget tilbage til forbrugeren, for de data, man får fra dem,” sagde Paw Saxgren.
Som eksempel nævnte han Netflix, der giver forbrugeren relevante film igen for data.
Og han tilføjede:
”Det vil i øvrigt også være kærkomment for vores industri, at forbrugeren kan se, at han får noget igen. Især med den stigning, der er i brugen af adblocking. Hvis vi formår at skabe bedre kommercielle oplevelser for forbrugeren, reducerer vi problemet med adblocking.”
Mere kontrol
En konsekvens af de nye regler, vil være at der bliver brugt mange flere interne ressourcer på dokumentation, overvågning og kontrol.
”Der bliver en kæmpe risiko for at få store bøder og det betyder, at der kommer mere auditering; at man vil kræve mere dokumentation hos partnere og i sidste ende betyder det, at både kunder og bureauer vil bruge flere interne ressourcer for at minimere risikoen for bøder, sagde Paw Saxgren.
Eksempler på de nye regler:
Rettigheder:
- forbrugeren ejer data om sig selv og har ret til – i et ’struktureret og almindeligt anvendt og maskinlæsbart format’ – at få dem udleveret for at kunne tage dem med over til en konkurrent.
- der bliver en klarere opfyldelse af oplysningspligten
- forbrugerens ret til at blive slettet og blive glemt bliver mere eksplicit udtrykt mht. i hvilke situationer, det gælder: Hvis indsamling er ulovlig, hvis samtykke trækkes tilbage, ved børns brug af sociale medier.
- forbrugeren får ret til at modsætte sig en afgørelse på baggrund af profilering. Det betyder, at et låneinstitut eksempelvis ikke kan sige nej til at låne penge ud på baggrund af en profil de har lavet om forbrugeren.
- i kommercielle situationer hvor børn skal afgive samtykke, kræves samtykke fra forældre, hvis børn er under 16 år. Det bliver måske ændret til 13 år.
Sikkerhedskrav:
- der bliver øget fokus på sikkerhed både hos dataansvarlig og databehandler, f.eks. må alle i en virksomhed ikke have adgang til data, med mindre det er nødvendigt. Det må ikke være nemt at hacke sig ind i et system.
- der skal være skriftlige databehandleraftaler
- databehandleren får pligt til at sige fra hvis han opdager, at der er ulovlig behandling af data hos virksomheden.
Danske Medier og Kreativitet & Kommunikation har for nylig udarbejdet en skabelon til en dataindsamlingsaftale som findes her.
Som et kuriosum kunne advokat Heidi Steen Jensen i øvrigt nævne, at offentlige myndigheder formodentlig ikke vil blive pålagt bøder, selvom det netop er dem, der håndterer rigtig mange dataoplysninger.
