Torben Jensen. Foto: Steen Brogaard

Markedsføring: Nye miljøanbefalinger fra Forbrugerombudsmanden

Kvikguiden om miljømarkedsføring fra 2021 bliver erstattet af nye anbefalinger fra Forbrugerombudsmanden. De nye anbefalinger indeholder syv konkrete eksempler.

Pia Osbæck

Pia Osbæck

pia@bureaubiz.dk

Pia Osbæck

pia@bureaubiz.dk

Forbrugerombudsmanden Torben Jensen, der startede på posten i januar i år, har udarbejdet et nyt sæt anbefalinger til miljømarkedsføring.

De nye anbefalinger, der beskrives i en 67 sider lang rapport, erstatter den kvikguide, som blev udgivet i 2021.

Rapporten indeholder generelle krav til markedsføring samt brug af både konkrete og generelle udsagn i forbindelse med miljømarkedsføring. Samtidig er der et afsnit om brug af udsagn om reduceret udledning af drivhusgasser samt om udsagn om bæredygtighed. Der er også et afsnit om virksomheders branding.

I anbefalingerne er der desuden indarbejdet relevante oplysninger om ændringen af UCP-direktivet fra EU, som træder i kraft den 27. september 2026 og har til formål at bekæmpe vildledende grønne udsagn.

Endelig kan man læse om syv konkrete eksempler på lovlig og ulovlig markedsføring med brug af grønne udsagn.

Forbrugerombudsmanden skriver i en pressemeddelelse, at anbefalingerne er et fortolkningsbidrag til navnlig markedsføringslovens §§ 5, 6 og 13.

Her er de nye anbefalinger til fra Forbrugerombudsmanden

Events

  • Selling & Pricing Expertise in Agencies
    Webinar

    Selling & Pricing Expertise in Agencies

  • Webtilgængelighed
    Webinar

    Webtilgængelighed

  • Elever i bureauer
    Webinar

    Elever i bureauer

  • Grafik-generering med AI
    Webinar

    Grafik-generering med AI

Navnenyt