B&O, Pepsi og street artists ligner ikke den mest oplagte kombination. Men ikke desto mindre er det nu tilfældet.
Det danske elektronik-ikon er nemlig gået med i Pepsis “Live for Now” Capsule Collection – nærmere betegnet den del af programmet, der knytter sig til den kommende VM-slutrunde under temaet “The Art of Football”. Det er produkter under B&O Play, der indgår i samarbejdet.
Højdepunktet i “The Art of Football“, “Live for Now”-kollektionen er ny og levende kunst fra seks af de p.t. hotteste gadekunstnere i verden – den professionelle doodler Hattie Stewart fra England, den argentinske gadekunstner Jaz; den brasilianske illustrator og gadekunstner Ricardo AKN; den visuelle kunstner Zosen med base i Spanien, den visuelle kunstner Merijn Hos fra Holland og den argentinske gadekunstner Ever.
B&O Play produkterne vil blive prydet med kunst af Ricardo AKN, Merijn Hos, Zosen og Hattie Stewart.
“Det er enormt spændende at være en del af Pepsis ‘Live for Now’ Capsule Collection. Det er en kampagne med mange dimensioner, der omfatter kunst, livsstil og sport – elementer, som inspirerer os og passer godt ind i vores måde at arbejde på hos B&O Play,” siger Henrik Taudorf Lorensen, Corporate VP for B&O Play.
Forbrugerne vil bl.a. opleve limited editions af head-settet Form 2i som har en plads på den permanente udstilling på Museum of Modern Art (MoMA) i New York. Derudover løftes sløret for en eksklusiv limited edition af hovedtelefonen BeoPlay H6 – nu i en ny farve og med finurlige, diskrete detaljer – som også indgår i den nye kollektion (læs mere her).
B&O Play x Pepsi “Live for Now” Capsule Collection omfatter i alt fire limited editions, alle med samme specifikationer, teknologi og lyd, som forbrugerne forventer af et brand som B&O Play.