Fra på lørdag skal alle passagerer i Københavns Lufthavne, der krydser Schengen-grænsen, have skannet deres pas.
Det kan i perioder skabe lange køer til irritation for passagererne, og derfor har Københavns Lufthavne startet en kampagne for at informere om den nye regel.
Udfordringen er at skabe interesse om noget, der først irriterer folk, når de står midt i det. Derfor består kampagnen blandt andet en film, hvor fem levende køer spiller hovedrollen.
Marie Scott Poulsen, der for nylig er kommet fra Geelmuyden Kiese til Københavns Lufthavne som senior advisor, er projektleder på kampagnen.
”Vi informerer om, at politiet skal skanne passet, hvis man krydser Schengen-grænsen og at det i perioder kan give lange køer. Vores tilgang er at møde passagererne med en omfavnende kampagne, når de ankommer til lufthavnen, så både passagerer og politi kan hjælpe hinanden – og os – med at få det til at glide bedst muligt”, siger Marie Scott Poulsen.
Liquidminds har står bag kampagnen, sammen med Polygraphic og Spoiled Production/Jasper Carlberg, der har produceret filmen og Imperia, der produceret kampagnematerialerne.
Kampagnen består af følgende elementer:
- En SoMe film for at skabe opmærksomhed på køerne i lufthavnen – her er det, at man kan se de levende køer.
Og der er også en behind-the-scenes-film
- En kampagne med billeder rundt omkring i lufthavnen


- Handlingsanvisende kommunikation, som der er et eksempel på her, hvor rød zone betyder: Pas op ad tasken. Gul zone betyder: Åbn passet på billedsiden. Grøn zone: Aflevér passet

