Dansk løsning til verdens bedste flyselskab

peng

Det danske kontor af DigitasLBi og Etihad Airways har arbejdet sammen i fem år – og i fem år er det arabiske flyselskab blevet kåret som verdens bedste. Nu følger et nyt loyalitets-site.

World Travel Awards har den seneste håndfuld år kåret luksus-flyselskabet Etihad Airways som verdens bedste – og det danske kontor af DigitasLBi har været med hele vejen.

Bureauet har netop lanceret det nye website Etihadguest.com, som skal skabe loyalitet hos 1,3 mio.  globale medlemmer hos flyselskabet.

”Etihad Airways giver deres rejsende en uovertruffen kundeoplevelse fra rejsens start til slut. Det er Etihads digitale vision at kundernes møde med flyselskabet online afspejler den samme høje kvalitet. Vi er stolte over at være valgt til at forfølge visionen sammen med dem”, siger Lars Ørum Andersen, Client Partner hos DigitasLBi.

Det nye site giver medlemmerne af Etihad Guest en ”brugervenlig, tidssvarende og eksklusiv oplevelse” – og kunderne kan foruden at følge med i deres miles og rejsehistorik, også planlægge kommende rejser og bruge deres opsparede points på alt fra flybilletter, opgraderinger, hoteller og luksusoplevelser, over eksklusive smykker og elektronik, til godgørende formål efter eget valg.