For nogle år siden sagde Jimmy Schougaard farvel til jobbet som chef for Ogilvy i Danmark for at forfølge en karriere hos Ogilvy i New York.
Det har vist sig at være en god beslutning. Ret hurtigt blev han flyttet over i en ny rolle som executive director, senior partner, Head of OgilvyOne Strategy.
Nu rykker han så yderligere op i hierarkiet.
Dimitri Maex har valgt at træde tilbage som som President for OgilvyOne efter mere end 17 år i netværket, og hans afløser bliver:
Jimmy Schougaard.
I en udtalelse fra en talsmand til AgencySpy lyder det:
“Jimmy Schougaard is a fantastic leader of our clients and our talent and we are confident he will continue to build upon the great success of OgilvyOne New York.”
Dette skridt op i hierarkiet var dog ikke helt efter planen. Jimmy Schougaard havde besluttet at vende tilbage til Danmark med familien, hvorfra han så skulle varetage rollen som Global Chief Strategy Officer.
Men nu kommer han så i stedet til at blive storindsamler af bonuspoint.
Familien vender tilbage, og Jimmy Schougaard kommer så til at pendle mellem København og New York.
Foreløbig har han lovet at varetage jobbet resten af året. Herefter skal han så tage stilling til, om han vil fortsætte.