Do It For Denmark fortsætter Cannes-succes

Peter Engholm
25@mail.dk

To bronzeløver til Spies og Robert/Boisen mandag aften blev fulgt tirsdag morgen af en shortliste. Dertil kom endnu en shortliste til UncleGrey.

Mandag aften uddelte fire juryer de første vindere af løver i Cannes. Og det udløste to løver til danske bureauer. Eller rettere til et bureau, for begge faldt i Promo & Activation til ét og samme arbejde: Do It For Denmark fra Spies og Robert/Boisen & Like-minded.

Dobbelt-op på løver til Do It For Denmark blev tirsdag morgen fulgt op med en shortliste i Cyber Lions. Se den samlede danske resultatliste forneden.

Af foreløbig 15 danske shortlister er de 5 gået til Spies-Robert/Boisen arbejdet – fordelt på 3 forskellige kategorier, og altså foreløbig 2 løver. Ganske godt gået.

Tirsdag morgen blev det også til endnu en dansk shortliste – i Design Lions, og endnu en gang til Stylepit og UncleGrey, der allerede er shorlistet i Mobile.

Forventningerne må siges at være indfriet for Do It For Denmark. Andre forventninger knytter sig til Jack & Jones-kampagnen Made From Cool af &Co og Bacon – forventninger, som bureauet også selv står ved.

”Den kloge udmelding ville nok være, at jeg ingen forventninger har, men jeg forventer, at den vinder sølv”, siger Thomas Hoffmann, medejer og kreativ direktør i &Co, til Børsen MedieMarked i dag.

Shortlisten i Film Lions kommer torsdag eftermiddag, fulgt op af bl.a. Film Craft fredag morgen.

Tidligere på mandagen var der i øvrigt en dansk gevinst i Young Lions Print Competition, hvor det unge TBWA-team, Jeppe Kuld og Tobias Løvschall-Wedel, vandt bronze.

Cannes Lions 2014 – danske resultater:

Løver:

Promo & Activation

  • Spies og Robert/Boisen & Like-minded – Do It For Denmark
  • Spies og Robert/Boisen & Like-minded – Do It For Denmark

Shortlister:

Cyber

  • Spies og Robert/Boisen & Like-minded – Do It For Denmark

Design

  • Stylepit og UncleGrey – Fashion For All Kind

Media

  • Anthon Berg og Robert/Boisen & Like-minded – The Generous Upgrader

Mobile

  • Carlsberg Group og Konstellation – #HappyBeerTime
  • Stylepit og UncleGrey – Fashion For All Kind

Outdoor

  • Jack & Jones og &Co – Made From Cool – Sewing It Up
  • Jack & Jones og &Co - Made From Cool – Knit With Wit
  • Jack & Jones og &Co - Made From Cool – On the Button
  • Norwegian og Adform – Taking Outdoor Advertising to New Skies

Promo & Activation

  • Spies og Robert/Boisen & Like-minded – Do It For Denmark
  • Spies og Robert/Boisen & Like-minded – Do It For Denmark
  • Spies og Robert/Boisen & Like-minded – Do It For Denmark
  • Coca-Cola og Saatchi & Saatchi – Coca Cola Slurp!

PR

  • Spies og Robert/Boisen & Like-minded – Do It For Denmark

Lions Health

  • Lundbeck og Reputation – In The Eyes of a Child