Marketing befinder sig for langt fra virksomhedernes top, er et synspunkt, man ofte hører.
Men marketing har den placering, som marketing fortjener, har replikken lydt fra en topleder. Og at man faktisk kan drive det langt med både en marketing- og bureau-baggrund er Jimmy Maymann et godt eksempel på.
Ledernes Hovedorganisation kårer en gang om året Årets Leder. Det sker på Ledelsens Dag i november, men i dag har man så offentliggjort de 5, der udgør finalefeltet. Afgørelsen falder gennem en afstemning.
Jimmy Maymann er kommet blandt de 5. Og her er han i selskab med følgende:
- Trygs koncernchef, Morten Hübber
- Zealand Pharmas adm. dir., Britt Meelby Jensen
- Sygehus Lillebælts adm. dir., Dorthe Gylling Crüger
- Medstifter af Endomondo, Mette Lykke
Jimmy Maymann har haft en flot karriere, der startede i 90’erne med stiftelsen af det digitale bureau, Neo Ideo, der siden blev solgt til Leo Burnett, hvor han fortsatte i en direktør-rolle. Siden var han med til at bygge GoViral, hvor han tjente en formue på salget til AOL.
Herfra gik til en rolle som chef for AOL-mediet Huffington Post og fornylig flyttede han så over i en topstilling hos AOL.
Blandt tidligere modtagere af prisen finder man Mærsk-chef Niels Smedegaard Andersen. Lego-chef Jørgen Vig Knudstorp og lakridskongen Johan Bülow.
Komiteen, der har udvalgt de fem kandidater tæller bl.a. finansminister Claus Hjort Frederiksen, professor Henrik Hlt Larsen, CBS og koncerndirektør i ATP, Lilian Mogensen.