Her er Per P.’s 100 løve-kandidater

Peter Engholm
25@mail.dk

100 ideer fra det seneste år bliver fremhævet af den danske top-kreative fra New York – 37 af dem bliver spået guldchancer.

Per Pedersen, Grey-netværkets Deputy Worldwide Chief Creative Officer, har gjort det før; både vundet løver i Cannes og forinden fremhævet 100 arbejder på tværs af bureauer og verdensdele, som han mener har vinderchancer ved Cannes Lions.

De 100 inspirerende ideer fra det seneste år får disse ord med på vejen:

”Det har været et godt år for kreativitet, der gør en forskel, men også for det sjove, innovative og smukke.”

Hver af de 100 arbejder har fået deres vinderchancer vurderet, med hhv. bronze-, sølv- og guld-potentiale.

I alt 38 arbejder ligger ifølge den danske kreative til guld, herunder ”805 Millions Names” fra Forsman & Bodenfors, produceret af dansk-svenske New Land, og Lurpak Freestyle fra Wieden+Kennedy – et samarbejde, der har høstet adskillige guldløver i Cannes.

Fra Per Pedersens egen arbejdsplads, Grey New York, er det også et stykke kreativitet, der søger at gøre førnævnte forskel – Guns With History – som han spår guld-chancer. I grunden i orden: Hellere ægte pral end falsk beskedenhed.

Se alle tre arbejder forneden – og se listen fra Per P. på Pinterest her.