Julen i tal 5. december

Bureaubiz og Orbit Red

Om dengang Rudolf blev overhalet af en flodhest.

I december sidste år skete der en del på SoMe. Rensdyret blev overhalet både i omtale og likes af en flodhest. Kigger man over en bred kam på dyr i december, finder man ud af, at flodhesten satte sig tungt på hele 12 % af de samlede dyre-interaktioner, på trods af at flodhesten kun sad på 3% af det samlede antal posts. Det gjorde flodhesten til det mest spændende dyr i julen 2016.

Den kom til verden i november, og debatten om hvorvidt den skulle hedde Yala, Oba eller Zambesi kunne i den grad få folk til tasterne. Til sammenligning sneg rensdyret sig kun op på sølle 1% af interaktionerne.

Søløven var næsten ikke til stede med kun 3 posts. Rudolf Steiner gjorde det dog lidt bedre end rensdyret. Rudolf Steiner kunne med 27,5 interaktioner i snit nærmest danne skole for friskoler på Facebook. Kendisværten og creme-dronningen Andrea Elisabeth Rudolph kunne også lære lidt af Rudolf Steiner, for uanset om hun poster via sin private profil eller sin Facebook-side, kommer hendes krop eller cremer sjældent over 20 likes.

Til sammenligning fik flodhesten Yala i snit 114 likes. Og hvad kan vi så lære af det? At en flodhest performer bedre end en selfie af en creme-dronning.

Big Data, Small Data, subjektive analyser, buzz-words og anekdoter i et lune fuldt sammensurium bragt til dig af Orbit Red og INNX. Data fra INNX Social.