At kreative kan føle sig udbrændt er et velkendt fænomen – og et globalt ét. Det sydafrikanske par – Chanel Cartell, kreativ dir. på Cerebra, og Stevo Dirnberger, AD’er på Joe Public – havde gode jobs, men flade batterier oven på ti år i bureaubranchen.
De fandt vejen til opladning via et foredrag med den grafiske designer Stefan Sagmeister, som ud fra sin ”time off”-teori hvert syvende år holder et års sabbat. På en skala fra 1-10 giver han denne kreative sabbat et 12-tal.
Lyder det lovende? Det mente Chanel og Stevo, og de besluttede sig til for at hive 12 måneder ud af kalenderen og suge oplevelser, kulturer, sprog og folk til sig, ”to experiment and create (…) and visiting designer cities like Berlin and Copenhagen”.
En global rejse kan man roligt kalde det, for parret har i skrivende stund tilbagelagt 25.000 km, været på farten i nøjagtig seks måneder, og rejsen er smukt og løbende foreviget på Instagram.
Men på samme måde, som man ikke skal tro på alt i reklamer, så skal man heller ikke lade sig besnære af de lækre billeder.
Chanel Cartell er i sin seneste blogpost hudløs ærlig om odysseen: Why we quit our jobs in advertising to scrub toilets.
”Det virker som om, vi er ude på vores livs rejse – og det er vi også. Det er fantastisk. Men det er mildt sagt ikke bare maleriske omgivelser og at slubre is i solen,” siger hun og gør status:
”Indtil videre er vi vist oppe på at have renset 135 toiletter, spredt 250 kg ko-møg, skovlet 2 tons sten, lagt 60 meter fortov, redt 57 senge, og jeg har ikke tal på hvor mange vinglas, vi har pudset.”
Fra luksus-tilværelsen i Johannesburg er parret havnet i den anden ende af skalaen, som lokumsrensere, hundelortskrabere og stenskubbere.
Okay, så er man da slank og i god form – næh, heller ikke. Menuen er spartansk, typisk kiks med syltetøj, søvnen er i grove træk fem timer pr. nat, og opbakningen er tung, når man vandrer afsted kl. 1 om natten for at finde sit logi.
De mentale udsving er udtalte, kedsomheden titter frem – sammen med fraværende motivation og nærværende hjemve.
Men før skadefryden skvulper over – eller man får ondt af parret – så fortryder sydafrikanerne intet. Det hårde arbejde er selvvalgt og frivilligt, og selv om det er beskidt, hårdt og ikke udtalt sundt, så giver ”denne skøre livsstil os mulighed for at nyde friheden til at udforske svenske skove, norske fjorde, italienske brosten og kosmopolitiske storbyer”.
Og parret har tiden til at brainstorme på deres egne ideer og udleve egne kreative indfald. Det er himmelsk – for os, lyder det. Og byttehandlen er uvurdérlig:
”There’s nothing quite like swopping million rand advertising budgets for toilet scrubbing to teach you about humility, life and the importance of living each day as if it were your last.”
