Mediebureauet IUMs danske chef får nu et endnu større ansvar inden for Mediabrands, der hører under den store IPG-koncern.
Michael Thim, der har været CEO for IUM i snart 14 år, blev præsident for de tre nordiske lande, Sverige, Norge og Finland i 2012, og nu er han yderligere blevet valgt til at være Mediabrands præsident for de baltiske lande.
“Danmark er et lille land, ligesom de tre baltiske lande. Deres arbejdsform og udfordringer minder meget om de udfordringer vi står overfor i det nordiske, så det giver rigtig god mening, at være overordnet ansvarlig for endnu tre små lande,” siger Michael Thim.
Michael Thims overordnede ansvar for de baltiske lande vil blive det samme som for de nordiske lande, nemlig konstant at arbejde på at forbedre forretningsmodellen i relation til nye muligheder på markederne og ultimativt, at udvikle fremtidens mediebureauer.