NextMs konference startede i den depressive afdeling. Alligevel var der nærmest fuldt hus fra morgenstunden, da Mikko Hyppönen fra Cyber Arms Race, kom og fortalte om risikoen for at blive hacket og om, hvem der er de svageste led i virksomheden.
Jeg kan allerede her afsløre, at HR-afdelingen og gmails er de store syndere.
5 hackertyper
Men er risikoen for at blive hacket så særlig stor. Ja, det kan man roligt sige. Der er i hvertfald 5 typer hackere, der gerne vil snyde dig. Nogle værre end andre, fortalte Mikko Hyppönen.
Der er the good guys, der bryder ind for at finde de svage led i virksomheden, med henblik på at sikre systemerne. Så er der de politiske hackere, regeringer, ekstremister og endelig den største gruppe: De kriminelle, der gør det for pengenes skyld og det går især ud over dig og din virksomhed.
Og risikoen er stor. For der er mange penge – som i rigtig mange penge – i hacker-branchen.
Hackere med lækre biler
Show it, don’t tell it, plejer man at sige, og det gjorde Mikko Hyppönen. Han viste billeder af primært russere – for det er oftest russere, men ikke altid, der er også nogle enkle ukrainere, sagde finnen tørt – som har et behov for show-off og derfor på de sociale medier udstiller ikke bare deres Porcher, men også deres Lamborghinier, Mercedes og Rolls-Roycer. Vel at mærke en af hver.
Et andet eksempel på, at data er mange penge værd er, at Yahoo blev hacket to gange sidste år i en periode, hvor søgemaskinen var i gang med at blive opkøbt, og prisen endte derfor ifølge Mikko Hyppönen med at falde til 4,48 milliarder dollars.
LinkedIn blev hacket for fire år siden, men det blev først kendt sidste år. Ham, der gjorde det, er nu i fængsel, men efterlod sig også en hel stribe af de ovennævnte bilmærker efter at han havde haft 4 år til at sælge hackede konti videre.
Money talks. Du og din virksomhed kan ikke være sikker i denne verden, når det gælder data.
Gmails er den største lækagesynder
Hvor er så den største risiko for lækage. Allevegne, er vist det nemmeste svar. Især i internet-of-things-æraen, hvor alle produkter efterhånden vil blive født med en chip, der kan forbindes til internettet.
Men den største risiko er altså fra e-mails – især gmails.
Google sletter aldrig gamle gmails. Og her ligger en guldgrube begravet bogstaveligt talt. Hvis først man har en persons mail og kode – og det havde LinkedIn-hackeren, fordi nogle bruger samme kode til LinkedIn og til sin gmail – kan man gå ind i gmail og finde alle de registreringsmails, som en person har fået, når han eller hun har oprettet sig i en webstore. Og den behøver man ikke koden til, for alle webshops har den – for hackeren – magiske knap: Har du glemt din kode, så sender vi den til din gmail og vupti sendes koden til den hackede mail.
HR er den store synder
En anden og måske meget farligere adgang til i hvert fald en virksomhed, er HR-afdelingen. De modtager et hav af ansøgninger, hvor der er vedhæftet cv’er og andre dokumenter.
En hacker kan ansøge om et job og vedhæfte et cv, og når det er åbnet, er der åbent adgang for hackeren og man opdager det ikke, før det er for sent.
Og så har vi kun talt om computere. Med Internet of Things er der snart chips i alle produkter, som kan – og bliver – forbundet til internettet.
Alt er online
I oktober sidste år skete det største enkelt-angreb mod internetstrukturen, fortalte Mikko Hypponën. 120.000 enheder, som ikke var computere, men bl.a. optagere, tv, afspillere etc blev hacket ved at man scannede internettet og prøvede at logge på med default paswords som admin, 12345, motherfuckers og lignende.
Internet Of Things er ved at blive en hverdagsting og snart vil alt, der kan puttes i en stikkontakt, blive forbundet til internettet. Også uden, at vi ved det.
Chips bliver så billige, at producenter vil putte en chip alle produkter med henblik på at samle data. Selv toastristeren vil kunne give data videre: hvornår rister du brød; hvor ofte og hvor befinder brødristeren sig.
Data er den nye olie. Det største olieselskab, Statoils omsætning er omkring 82 milliarder euros og på samme niveau ligger Googles omsætning, som hidrører fra gratis ydelser, som f.eks. search.
”Det er gode produkter, Google har,” siger Mikko Hypponën, men jeg ville foretrække at betale for dem med penge i stedet for med mine data. Men det vil aldrig ske, for data er mange flere penge værd”.
Tænk lige over det, når du ikke lige får taget dig sammen til at sikre din virksomheds og dine personlige data.
