Nyt digitalt bureau ser dagens lys

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

To udbrydere fra Netbooster har etableret eget bureau.

De to iværksættere, der står bag ChaoticMedia, er Paw Møller Hansen og Mads Rokkedahl, som begge kommer fra et job som strategisk media konsulent hos Netbooster.

Deres bureau hedder ChaoticMedia og missionen er ’at forene big data med strategi, konceptudvikling og eksekvering’.

Med sig i bagagen har de en nylig afsluttet kandidatgrad i E-Business fra IT-universitetet.

Om baggrunden for at starte ChaoticMedia, siger de i en pressemeddelelse:

”Vi fandt os begge låst fast af nogle strukturer og metoder, som gjorde, at kunderne i sidste end eoplevede en dårlig service. Vi blev frustrerede, fordi vi vidste, at det var muligt at tilbyde en langt bedre service, og den frustration blev startskuddet til ChaoticMedia”.

ChaoticMedia har kontor i både København og Aarhus og består af 2 fuldtidsansatte og 3 freelancere.

Bureauet har netop fået Freemarket.nu som kunde.