Et overflødighedshorn af kreative indlæg

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Creative Circles faglige dag holdes for 2. gang på mandag med et væld af indlæg. Se programmet her.

På mandag den 8. maj gentager Creative Circle fagdagen Creative Works, som blev afviklet for første gang sidste år.

Dagen bliver et overflødighedshorn af bureauer, der går på scenen for at ”samle dybt og fagligt op på året, der gik og på udfordringerne, der kommer”, som Creative Circle skriver i programmet.

”Vi ønsker med dette tiltag at inspirere og uddanne i dybden lige op til Creative Circle Awards,” siger Nies Heilberg, fra Creative Circle.

Han fortsætter:

“I år prøver vi at nedlægge siloerne emnemæssigt – ikke fagligt betragtet. Vi prøver at se på hele løsninger, der arbejder på tværs af de traditionelle fagligheder, og de fleste gode løsninger i dag rummer både elementer af advertising, digital, DM, design og PR (som var de 4 spor sidste år, red.).”

De fire spor hedder i år: Storydoing, Storytelling, The world og Magic moments.

Programmet er som nævnt fyldt med indlæg fra især bureauer, der deler ud af tips og tricks fra deres kampagner.

Et af indlæggene er Kim Cramer fra Forsman & Bodenfors, der vil tale om, hvordan bureauerne arbejder med sig selv og kunderne for at finde de rigtige løsninger.

Andre indlæg er fra – nævnt i flæng:

Crispin Porter & Bogusky, AOL BeOn, Robert Boisen & Likeminded, Hjaltelin Stahl, Goodvertising, TheWoerks, New Land, Bacon, &Co, Uncle Grey, Kommunikationsbureauet København, Make, Hello Monday, Great Works, Spring/Summer, Mensch.

Se programmet her.