Peytz & Co. har netop overtager det digitale bureau, Webfighter, der blev kåret som gazelle tilbage i 2012.
Webfighter lever af at udvikle løsninger i især WordPress og det er også inden for open source med WordPress og Drupal, at Peytz har sine aktiviteter.
“Vi har set WordPress vokse fra et lille blog-værktøj til et professionelt og fleksibelt CMS gennem de seneste år. Det samme har Webfighter oplevet, så det giver god mening at tilbyde kunderne en endnu stærkere professionel service ved at samle kræfterne,” siger direktør Christian Peytz.
Webfighter kommer med kunder som Region Hovedstaden, Det Kongelige Bibliotek og Gyldendal.
Ejeren af Webfighter, Ole Bygholm, følger sammen med endnu en ansat over til Peytz & Co og bliver kontaktdirektør. De øvrige ansatte i Webfighter har fundet anden beskæftigelse.
Peytz & Co har i øvrigt for nyligt måned siden sagt farvel til en anden kontaktdirektør. Det var Hans-Christian Kock, der vendte tilbage til Kristeligt Dagblad.
Peytz & Co er omkring 75 ansatte og præsterede markant fremgang i 2013.