Twentyfive & Thirty, der har hele verden som sin arbejdsplads, står bag kampagne for Naturli’ Foods i samarbejde med WWF.
Det er Alexandra Rønde Thielke og Rasmus Veggerby, der pakkede sit tøj for halvandet år siden og drog ud for at opleve verden og arbejde undervejs.
Formålet med kampagnen er ifølge marketingchef i Naturli’ Foods, Michael Pilgaard, at gøre opmærksom på et nyt plantebaseret produkt:
Formålet er at skabe kendskab til Naturli’ Økologisk Smørbar, som er en ny og bæredygtig fødevare. Og samtidig at få italesat, at plantebaserede produkter har en mindre belastning for miljøet. Faktisk udleder plantebaserede fødevarer 93 procent mindre co2 i forhold til animalske fødevarer”.
I kampagnen kan forbrugerne aktivere en donation på op til 100.000 kr. til WWF Verdensnaturfondens arbejde for bæredygtighed.
Donationen sker, når forbrugerne køber Økologisk Smørbar og deler et foto af sig selv og produktet på sociale medier med hashtagget plantererdetnyesort. Når 500 eller flere har lagt et billede op, får WWF Verdensnaturfonden 100.000 kr. af Naturli’ Foods.
Om baggrunden for kampagnen, siger direktør Henrik Lund, Naturli’ Foods, som er en del af Dragsbæk-gruppen.
”Vi lever af naturen – den er vores spisekammer. Imidlertid tager vi mennesker mere, end naturen giver. Det er bekymrende, og det vil vi gerne være med til at lave om på sammen med WWF Verdensnaturfonden.”
Han fortsætter:
”Vi har udviklet det nye produkt i tæt samarbejde med forbrugerne over de sociale medier, så derfor er det helt naturligt, at vi lader forbrugerne – gennem deres aktive valg – bidrage til at støtte WWF Verdensnaturfonden i deres indsats for at beskytte natur og klima.”
Alexandra Rønde Thielke og Rasmus Veggerby har stået for strategi og materiale til de sociale medier samt for storyboard og postproduktion til filmen, mens Skovdal & Skovdal har filmet.
Kampagnen startede i går på Facebook og kører i 6 uger på sociale medier. Naturli’ Foods har knyttet omkring 10-15 blogggere til kampagnen.
