Den sidste tid har budt på en særdeles underholdende korrespondance mellem supermarkederne Lidl og Meny, hvor det hidtidige højdepunkt er denne vandede visuelle vittighed fra Lidl, som kommenterer på Menys priser.

Lidl har opfordret Meny til at inkludere Lidls priser i Menys koncept discountmatch, hvor Meny matcher 500 dagligvarer med Rema1000 samt Nettos priser. Men altså ikke Lidls.
Mens vi venter på Menys respons (og vi håber ved Gud, at de svarer), så kan du muntre dig med nogle andre tiltale/svar-på-tiltale fra de sociale medier.
Oreo VS. Kitkat
Den amerikanske kiks-producent Oreo er generelt berømmet for deres kreative markedsføring. Her er det dog Nestles Kitkat, der er vakse ved havelågen, efter at Twitter-brugeren Laura Ellen havde tweetet dette:
“Can tell I like chocolate a bit too much when I’m following both @KITKAT and @Oreo hahahahahah,”
Kitkat opfordrer straks Oreo, til et spil kryds og bolle om, hvem der kan vinde Laura Ellens affektion.

Her er det oplagt for Oreo at reagere med et ‘Game on’ og sætte en kiks/bolle. Men nok for oplagt, for Oreos SoMe-afdeling, selvom de respektive fangrupper var fyr og flamme, for at de skulle spille.
Det Oreo i stedet gør, er intet mindre end et klasse twist. Men også et safe-bet.

På denne måde gjorde Oreo med snilde situationen til en win-win, og gav et overskudsagtigt kompliment til konkurrenten Kitkat.
Old Spice VS. Taco Bell
Deodorant branded Old Spice har de senere år markeret sig via en masse små-aparte og prisvindende film med den tidligere NFL-spiller Terry Crews.
Det er måske den små-gakkede tone of voice, der tilsyneladende fuldstændig umotiveret får Old Spice, til at gøre grin med meximad-kæden Taco Bells ‘fire sauce’.

Ifølge Mashable, kom Taco Bell top-tørre modsvar indenfor få minutter:

Auch. Taco Bell trækker mere end touché med den respons.
Old Spice får dog med nød og næppe trukket æren i land med nedenstående svar til modsvar.

Men Taco Bell vinder på point.
Det er ikke kun brands, der battler på ord på sociale medier. Ofte kommer spidse kommentarer fra forbrugere og deciderede haters. Her i skikkelsen af twitter-brugeren og creative director Clayton Hove.
Clayton Hove VS. Smartcar
Hove er tydeligvis ikke fan af Smart Car og kommer med det nedenstående hovne tweet:

En fugleklat skulle, ifølge Hove, have totalskadet en Smart Car.
Smart Car tager Hove på ordet, og med et glimt i øjet regner de sig frem til at det videnskabelig set simpelthen ikke kan lade sig gøre at skaden kommer fra én fugleklat.

Småkage!
Her på Bureaubiz er vi kæmpe fans af, at brands (og forbrugere) begynder at lege mere med hinanden på de sociale medier, fordi det sætter kolorit på branche-tilværelsen.
Katelyn Brower, der er digital marketing manager – global social media hos Dun & Bradstreet, efterspørger også på det kraftigste flere fejder i sin artikel, på LinkedIn, med den ligefremme overskrift: Fight! Fight! Fight! Brands: We Want Twitter Fights.
En af Browers interessante pointer er at forbrugere, og ikke mindst hende selv, begynder at vælge brands ud fra parameteret: hvilket brand er fedest på SoMe.
