Udskældte organisationer rykker frem i positiv omtale

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

De gamle – til tider udskældte – statsorganisationer DSB og Dong Energy har i første halvår fået markant mere positiv omtale.

Store virksomheder som DSB, Dong Energy og Post Danmark får jævnligt skæld-ud i medierne. Men i første halvår 2015 har omtalen været markant mere positiv end normalt.

Faktisk topper DSB og Dong Energy YouGovs liste over de virksomheder, der har haft den største stigning i positiv omtale i 1. halvår 2015.

Også Danske Bank, der igennem flere år har været mere eller mindre offentlig prügelknabe, har haft markant mere positiv omtale i dette halvår sammenlignet med 1. halvår 2014. For en god ordens skyld skal det nævnes, at banken allerede i 2014 rykkede med markant øget positiv omtale. Den øgede positive omtale bliver altså ved.

Den store stigning i forbedret omtale har dog ikke kunnet bringe de omtalte virksomheder ind på listen over de 10 virksomheder, der har fået mest positiv omtale.

Bortset fra Novo Nordisk, der har haft en så stor stigning i positiv omtale, at det har bragt virksomheden fra en 8. plads til en flot 2. plads.

Listen over virksomheder med mest positiv omtale er ellers ikke sådan lige at komme ind på.

I forhold til 1. halvår 2014 er der kun to nye virksomheder på top 10. Det er Vestas og Samsung, som har presset Mærsk og Klasselotteriet ud.

Og nr. 1? Det er såmænd Lego, der topper med den bedste omtale som de også gjorde i både 2014 og 2013.

Varemærker med de største stigninger i buzz-score i alle kategorier

Nominel fremgang i score

Nr

Brand

Ændring 1. Halvår 2015-1. Halvår 2014

1

DSB

6,9

2

Dong Energy

6,0

3

Eurojackpot

5,7

4

Danske Bank

5,5

5

Jyske Bank

5,3

5

Novo Nordisk

4,5

7

HBO Nordic

4,4

8

DSB S-tog

4,4

9

Post Danmark

2,6

10

Fakta

1,8

Varemærker med de højeste buzz-scorer i alle kategorier 1. halvår 2015 (1. halvår 2014)

2015 (2014)

Brand

 

1 (1)

Lego

 

2 (8)

Novo Nordisk

 

3 (3)

Netflix

 

4 (5)

Rema 1000

 

5 (2)

Volkswagen

 

6 (4)

Apple

 

7 (9)

Audi

 

8 (17)

Vestas

 

9 (15)

Samsung

 

10 (10)

Lotto

 

 

YouGov BrandIndex sammenligner mere end 300 varemærker i Danmark for at vise, hvilke mærker der har fået mest positiv omtale (Buzz). Hver dag interviewer YouGov BrandIndex 200 personer, der er repræsentative for den generelle befolkning, og spørger dem om deres holdninger til forskellige varemærker.