Webdanmark.com har ansat Thomas Rosendahl som direktør for kundestrategi. Han kommer fra et job som strategidirektør hos Creuna, hvor han har været ansat siden 2008.
Også i bestyrelsen har webbureauet hentet en ny ind. Det er René Hannesbo Lykkeskov, der arbejder som Chief Strategy Officer hos Affecto, der beskæftiger sig med business inteligence og information management.
Baggrunden for at hente de to til bureauet er et ønske om at blive førende inden for e-commerce og datadrevet marketing, skriver webdanmark.com i en pressemeddelelse.
Om baggrunden for at skifte job, siger Thomas Rosendal:
“Webdanmark.com har et solidt fokus og en markant position inden for e-commerce. Det giver mig mulighed for at arbejde mere direkte med kundernes kerneforretning og transformere deres forretning til den digitale virkelighed, orkestrere bagvedliggende processer og den organisation, der i sidste skal sikre succesen.”